Polifilo.dk - digte af Rune Engelbreth Larsen
Forside
Alle digte
Seneste nyt
Om Polifilo
Om Rune Engelbreth Larsen
Søg
Kontakt
Polifilo.dk


Om digteren Rune Engelbreth Larsen



Rune Engelbreth Larsen

Jeg er idéhistoriker, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter. Og min hustrus mand, mine børns far, min søsters bror og mine forældres søn og så videre.

Født i Glostrup i 1967, opvokset i Bramming 1972-1985, student ved Ribe Katedralskole i 1986 og cand.mag. ved Aarhus Universitet i 1998. Gift siden 1994 og far til tre. Kommentator ved Politiken siden 2004.

Det grundlæggende humanistiske omdrejningspunkt i mit forfatterskab er fortrinsvis beskrevet i en trilogi, der består af bøgerne Renæssancen og humanismens rødder (2006), Oplysning og tolerance (2009) og Frihed og retfærdighed (2011). Dette perspektiv er før og siden suppleret og udfoldet på Humanisme.dk.

I tilknytning til udarbejdelsen af min bog Danmark er en kvinde - på genopdagelse i den danske natur (2009) blev Danarige.dk lanceret i 2008 og har siden udviklet sig til et fortløbende natur- og kulturportræt af Danmark i form af naturoplevelser og en lang række fotoserier. Senest er udkommet Den danske naturs genkomst (2014).

Endvidere har jeg bl.a. fotograferet lidt til dagbladet Politiken og Danmarks Naturfredningsforening.

I 2010 udkom debut-digtsamlingen Danmarks krans, ligeledes med egne naturfotografier, og i 2012 fulgte først hjemmesiden Polifilo.dk som fast hjemsted for forfatterens digte og siden digtsamlingen Cirklen og tangenten.

På nettet figurerer jeg mindst i tre delvist overlappende rum: idéhistoriske og politiske vinkler på samtiden og historien (Humanisme.dk), fotografier og æstetiske vinkler på naturens oplevelsesrigdom (Danarige.dk) og poetiske vinkler på livet og verden (Polifilo.dk).

Som det bl.a. fremgår af forordet til Danmark er en kvinde, var det naturen, der blev min indgangsvinkel til poesien - og med guldalderen som vrangvillig rejseledsager:

»Jeg kastede ikke hovedkulds mine reservationer bort, men tog alligevel så småt guldalderen med i bagagen, når jeg skulle ud i det fri, og efterhånden vænnede jeg mig til epokens højtravende naturlandskabstilbedelse – og konsulterede den i stigende grad. Hen ad vejen følte jeg mig dog snarere hjemme i mere nærværende, men af samme grund også mere nærgående danske naturdigte fra slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Her fandt jeg min foretrukne guide og parlør til et Danmark, jeg havde fortrængt, men som jeg begyndte at drømme om og efterhånden satte mig for at genopdage.«

Som digter knytter jeg også an til poesiens historiske rødder ved at fastholde rim og rytme og har bl.a. digtet en sonetkrans og introduceret sonetringen som særegen genre - én sonet, der kan læses forfra og bagfra som to sonetter, f.eks. digtet »Solhverv«.

I 2012 var min sonet »Elskovsskoven« en af de otte vindersonetter, der blev dramatiseret og opført i Det Røde Rum på Det Kongelige Teater som ekstraarrengement til instruktøren Elisa Kragerups forestilling »Sonetter - frit efter Shakespeares kærlighedsdigte«.

Afslutningsdigtet i Danmarks krans kan læses som en slags poetik, der er et forsvar for min forkærlighed for at digte i utidssvarende rammer: »Apologi«.