Polifilo.dk - digte af Rune Engelbreth Larsen
Forside
Alle digte
Seneste nyt
Om Polifilo
Om Rune Engelbreth Larsen
Søg
Kontakt
Polifilo.dk


Hvad og hvem er Polifilo?



Rune Engelbreth Larsen (portrætmaleri af Hans Krull, 2011)

Rune Engelbreth Larsen (portræt af Hans Krull, 2011)


Polifilo.dk rummer et udvalg af undertegnedes digte og diverse betragtninger af relation hertil. Dermed udvider og supplerer Polifilo.dk mine øvrige hjemmesider, først og fremmest Humanisme.dk og Danarige.dk.

Illustration fra Hypnerotomachia Poliphili Polifilo.dk har navn efter Polifilo eller rettere Poliphilo, der er hovedperson i renæssance-værket Hypnerotomachia Poliphili (»Poliphilos elskovskamp i en drøm«), som udkom i 1499, men hvis forfatter aldrig er fastslået med sikkerhed. Poliphilo (»den, der elsker mange ting«, eller »den, der elsker Polia«) drømmer tilsyneladende om en mystisk jagt på sin elskede Polia, og fortællingen udvikler sig bl.a. til en humanistisk lovprisning af kærlighed og dannelse - ledsaget af 172 gådefulde illustrationer.

Når nærværende hjemmeside har navn efter en fiktiv figur i et værk fra renæssancen, skyldes det ikke alene, at værket inkarnerer mange af de grundtræk, der kendetegner humanismens renæssanceudspring, og som er en rød tråd i det meste af det, jeg beskæftiger mig med, men også at Poliphilo som metafor og figur har været udslagsgivende for et litterært projekt, der har været under udarbejdelse siden 2005, og som - hvis alt går vel - med tiden også vil finde vej til nærværende hjemmeside.

Læs eventuelt mere om Poliphilo i Renæssancen og humanismens rødder (s. 115-120) eller via Wikipedia: Hypnerotomachia Poliphili. Originaltekst og illustrationer findes online: The Electronic Hypnerotomachia. Anbefalelsesværdig er også Andrej Svislotskijs lille animationsfilm Gypnerotomahiya (1992) - om end der er tale om en meget kort og ualmindelig fri kunstnerisk fortolkning.

Men foreløbig er det digtene, det drejer sig om her.

Amor vincit omnia - kærligheden overvinder alt - skriver Vergil, en af antikkens store poeter, og det er et universelt poetisk tema, som Poliphilo og renæssancen i almindelighed inkarnerer, og som også er Polifilo.dk iboende.

Et andet af de tilbagevendende hovedtemaer er naturen, der karakteristisk nok også er udsprunget som kunstnerisk motiv i renæssancen og har været et fremtrædende tema i klassisk dansk digtning fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet, men siden har været på retur. Desværre, synes jeg.

Elementer fra denne klassiske arv sætter imidlertid ikke blot deres præg på indholdet, men i flere tilfælde også på formen i de digte, der præsenteres her, og for hvilke »Apologi« kan læses som en slags poetik, der også kan tjene som en lille programerklæring for Polifilo.dk.

Rune Engelbreth Larsen